Kære med-Terroirist.

 

Et kort og godt nyhedsbrev fra alle os til dig med nyheden om den årlige julejazz snart står for døren, samt en lille venlig reminder om vores herlige smagning på mandag. 

Som altid: skål og god fornøjelse.

 

Nytårs boblesmagning

(klik på billedet for at købe billet)

Hvor de store komplekse røde er synonym med julens spise er bobler blevet synonym med nytårets drikke og du kan allerede tyvstarte dit indtag af bobler mandag d. 11. december, når vi holder den årlige nytårs boblesmagning. Aftenen tager dig igennem tre forskellige farver - hvid, rosé og rød - fra de mineralske til de frugtige bobler og fra unge vine til de lidt mere lagrede. Ligeledes kommer du ved smagningen igennem forskellige druesorter og lande, ligesom du vil komme til at stifte bekendtskab med fremstillingsmetoder som ancestrale, petnat og champagnemetoden.

Vi starter kl. 19:30 og der vil være brød og olivenolie som ledsager til vinene og slutteligt vil du kunne købe vinene fra smagningen til på aftenen rigtig flotte priser. Pris pr. person 295,-

Køb din billet her.

 

Ingen jul uden jazz

Torsdag d. 21. december kl. 20:00 vender vores traditionsrige julejazz tilbage. Denne gang med Claus Waidtløw på saxofon, Jeppe Skovbakke på kontrabas og naturligvis vores egen Terkel Nørgaard på trommer.

De vil spille god jazz. Jazz der swinger og jazz der gør dig godt, så du er rustet til julen og nytårets komme.

Swing forbi! Entréen er gratis, bordbestilling er en god idé.

 

Til den du har kær

Husk at du også kan købe et gavekort på vores hjemmeside. En oplagt julegaveidé til den du har kær, som kan bruges i vores bar og butik i Jægersborggade 52.

Du køber gavekortet her eller ved at trykke på billedet. 

 

Tak fordi du læste med. 

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk