Trinchero Bricco del Noce 2019

René Langdahls yndlingsvin uge 37 "udtrykket bliver derfor vældig saftigt, åbent og frit, men også pikant tvistet. Livgivende syre, mild tannin og spark af sure kirsebær i eftersmagen". Læs mere her!

Traditionelt fremstillet Barbera med lang maceration med skallerne (ca. 1 måned) på cementtanke og efterfølgende lagring 2 år på store (5000 liter), gamle slavonske egefade (botte grande). Vinifikationen ligner således den traditionelt anvendte for store barolo-vine; sjældent at se i dag for en barbera. Men her i Asti spiller barberaen førsteviolin, ikke mindst i hænderne på Ezio Trinchero, som insisterer på at lave kompleks vin med lagring og potentiale til yderligere lagring hos forbrugeren. Kan naturvin lagre? JA, prøv at smage denne med 5-10 år på bagen!

Smagsnoter:

Gammeldags, i bedste forstand rustik og upoleret Barbera med dyb, flot næse af blommefrugt, krydderier og en let reduktiv stil, der beder om iltning på store glas. Stor, livlig syre, som det er så typisk for druen, og lang, dyb, spillevende, syredrevet eftersmag.

Relaterede produkter

  • Sogno di Bacco '21
  • Barbera d'Asti Vigna Del Noce
  • Runchet '20
  • Nobius