De Fermo Don Carlino 2022

De Fermo - Pecorino-druen giver på samme tid vine med en indsmigrende blomsteragtig næse og en rig og rank smag med udpræget mineralitet, hvor syren holder det hele sammen og sikrer friskheden trods en fyldig og ofte ret kraftig krop. Uden sammenligning i øvrigt giver den vine med en næsten Riesling-lignende komposition.

I De Fermos fortolkning giver den lange lagring på gæren og fad en vin, hvor den primære blomsterkarakter er tonet ned til fordel for en mere udpræget mineralitet og let gæret og kalkagtig note. Eftersmagen er lang med en levende syre, der gør vinen yderst velegnet som madvin også til lidt kraftigere, fede fisk og lyst kød.

Relaterede produkter

  • Launegild '21
  • Concrete Bianco '22
  • Concrete Rosso '21
  • Prologo '15
  • Le Cince '21
  • Concrete Rosato '22