22. maj 2025, 17:00
WJ Maria Tsalapatis & Oinofilia

Oplev en vinøs Tour de Greece under Maria Tsalapatis' kyndige hånd nu på torsdag d. 22. maj kl. 17-22. Her kan du smage nogle af Grækenlands ypperligste producenter fra Amyntaio, Makedonien i nord, henover Peloponnes, til Kreta i syd.
Maria Tsalapatis har siden 2012 importeret vine under navnet Oinofilia fra hendes andet hjemland, Grækenland, og siden 2013 solgt os græsk vin af højeste kvalitet. Hendes første WJ-event hos os var samme år.
På torsdag medbringer hun bl.a. to af de gamle indfødte græske sorter, Roditis og Mavro Kalavrytino, og vine nok til i alt tre forskellige flights fra de tre producenter: Karanika, Tetramythos og Iliana Malihin. Vores Coravinkort bliver også udvidet i aftenens anledning med et par særlige sjældne vine.
Sæt kryds i kalenderen, book et bord og glæd dig til en aften i Grækenlands tegn.
Opa!