Kære med-Terroirist.

Vi skriver til dig, fordi vi har godt og spændende nyt.
Igennem længere tid har vi således arbejdet på en Webshop med vinene fra Terroiristen, så du fremover nemmere kan handle vine hos os.
 
Derfor får du som en af de første et direkte link til vores nye webshop, hvor du finder et særtilbud på vinene fra Ar.Pe.Pe i Valtellina, Lombardiet. Tilbuddene bliver ikke slået op andre steder (Facebook, Instagram eller terroiristen.dk); det er med andre ord kun dig og en lille håndfuld andre, gode med-Terroirister, der får dette tilbud. 

Indtil videre vil vi primært køre specielle tilbud via webshoppen, som du også vil modtage besked om via vores nyhedsbreve. Vi kan løfte sløret for, at der traditionen tro i løbet af foråret kommer gode tilbud på baroloer fra den nye årgang 2015 fra Giacomo Fenocchio i Piemonte. 

Hen ad vejen vil webshoppen komme til at omfatte flere og flere af vores vine. 

Gå direkte til alle tilbuddene ved at klikke her (Gå til webshoppen) eller læs videre og få en god og grundig introduktion til huset Ar.Pe.Pe, deres terroir og ikke mindst deres vine først. 

God fornøjelse!

Ar.Pe.Pe – Alpin nebbiolo fra Valtellina med elegance, finesse, duft og friskhed fra områdets bedste producent

Udover Piemontes store, klassiske nebbiolo-distrikter, Barolo og Barbaresco, findes der en række i dag mindre kendte, men historisk set meget anerkendte, distrikter, som fortsat holder traditionen for dyrkning af denne noble drue i hævd. Det drejer sig udover Nordpiemontes Bramaterra, Lessona, Boca, Gattinara, Sizzano, Fara, Ghemme og Carema om Lombardiets Valtellina. Det er i sidstnævnte distrikt, at producenten Ar.Pe.Pe excellerer ved at producere områdets bedste vine i den gammeldags, traditionelle stil, hvor alt fra dyrkning over vinifikation til lagring er tilrettelagt med det ene formål at lade det unikke terroir udtrykke sig igennem den færdige vin.

Heroisk nebbiolodyrkning i Alpernes Valtellina-distrikt

Valtellina udgøres af en smalt bånd af stejle vinmarker anlagt på de sydvendte udløbere af Alperne i det nordlige Lombardiet, ganske tæt ved grænsen imellem Schweiz og Italien. Her dyrkes nebbioloen på stejle, terrasse-anlagte marker med hældninger sine steder op til omkring 60 grader. Kun derved opnås den fornødne eksponering for solen til at opnå fuldmodne nebbiolodruer så langt mod nord. Ofte høstes så sent som i anden halvdel af oktober eller sågar helt ind i begyndelsen af november.

Valtellinas subzoner

Fra vest mod øst i det lille distrikt finder vi først Marroggia og så den majestætisk tronende Sassella, efterfulgt af Grumello, den lille gryde Inferno og endelig det blødere bakkede Valgella.
Jordbunden i hele distriktet består af granit med varierende tykkelse af topjord. Der dyrkes vin imellem 300 og 600 meters højde.
Sassella er kendt for de strengeste, mest syre- og garvesyrefaste vine med et betydeligt lagringspotentiale. Grumello giver med sine knapt så stejle bakker vine med en lidt federe, blødere frugtighed, mens Inferno, som ligger godt beskyttet i en lille varm gryde, ofte giver de rigeste vine; endelig leverer Valgella de blødeste og mest umiddelbart tilgængelige vine.

Ar.Pe.Pe – Valtellinas ukronede konge

Ar.Pe.Pe har sine største besiddelser i Sassella, mens gården ligger i Grumello. Man har også en smule jord i Inferno.
Besiddelserne i Sassella åbner mulighed for en stribe forskellige vine alt afhængig af årgangens karakter. I de bedste årgange frigives således særlige aftapninger fra enkeltmarkerne Rocce Rosse og Vigna Regina samt Ultimi Raggi og ellers frigives Stella Retica.
Tilsvarende har man i både Grumello og Inferno en normal udgave og en særlig topmark, som frigives separat, når forholdene er til det.
 
I tråd med den også fra Barolo og Chianti kendte tradition med at blande druer fra marker med forskellige karakteristika for at skabe en ”komplet” vin frigiver  Ar.Pe.Pe også de to Rosso di Valtellina og Il Pettirosso med druer fra både Sassella og Grumello, den sidste også med et tilskud af druer fra Inferno.

Tilbud på Ar.Pe.Pes vine i netop hjemkomne årgange

Vinene tilbydes med en særlig introduktionsrabat i en kortere periode i form af blandede kasser med forskellige udsnit af Ar.Pe.Pes produktion til dem. Udover tilbud på køb af et minimums antal flasker af samme vin (2 til 6 afhængigt af vinen), tilbyder vi også to blandede kasser med hvert sit tema, så du kan få et indblik i Ar.Pe.Pes stil og områdets terroir. 

Tilbuddene er gældende ved bestilling til og med 5/4 2019 eller så længe lager haves. 
 
Kasserne er sammensat som følger:

Sassella-terroir tour-de-force  

(Én flaske af hver af følgende, i alt fire flasker)

Sassella Stella Retica 2012
Sassella Rocce Rosse Riserva 2009
Sassella Vigna Regina Riserva 2009
Sassella Ultimi Raggi 2009 

Med denne kasse kan du fordybe dig i samme subzones udtryk fra forskellige marker og årgange og med forskellig vinifikation. Fra den normale Stella Retica over de to enkeltmarker Rocce Rosse og Vigna Regina til den sent-høstede Ultimi Raggi (”De sidste stråler”) – alle tre marker er særligt veleksponerede og leverer i top-årgange druer af særligt god kvalitet fra gamle stokke. Ultimi Raggi er Ar.Pe.Pes bud på et alternativ til Valtellinas Amarone-lignende vin, Sforzato. Her har man valgt at lave en vin med en meget charmerende og tæt jordbær-agtig frugt og med en blødere garvesyre end de andre, som følge af den lange modning på stokkene.

Spar 350 kr. i webshoppen! 

Valtellina Terroir-kassen

(To flasker af hver af følgende, seks flasker i alt)

Inferno Fiamme Antiche 2012
Sassella Stella Retica 2015
Grumello Rocca di Piro 2015

Her handler det om at sammenligne det rene udtryk fra tre forskellige subzoner, Inferno, Sassella og Grumello. Den første i en lidt mere lagret udgave, hvor ungdommens stramme, lukkede karakter med tiden er erstattet af en mere tilgængelig, åben og kompleks stil, mens de sidste stadig har ungdommens charmerende frugt og floralitet i behold, men også den stadig stramme garvesyrestruktur, særligt for Sassellas vedkommende. 

Spar 300 kr. i webshoppen!

Tilbud på 2, 3 og 6 flasker

Rosso di Valtellina - 6 flasker

Spar 204 kr. i webshoppen!

Valtellina Sassella Riserva - Stella Retica 2012 - 6 flasker

Spar 300 kr. i webshoppen!

Valtellina Inferno Riserva - Fiamme Antiche 2012 - flasker

Spar 300 kr. i webshoppen!

Valtellina Sassella Riserva - Ultimi Raggi 2009 - 2 flasker

Spar 200 kr. i webshoppen!

Valtellina Sassella Riserva - Rocce Rosso 2009 - 3 flasker

Spar 270 kr. i webshoppen!

Valtellina Sassella Riserva - Vigna Ragina 2009 - 2 flasker

Spar 200 kr. i webshoppen!

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk