Ar.Pe.Pe Rosso di Valtellina 2023

Nebbiolo med højdestrøg og lethed i hjertet!

Rosso di Valtellina er Ar.Pe.Pe.’s visitkort. En hyldest til det alpine udtryk af Nebbiolo.

Druerne kommer fra flere af Valtellinas forskellige subzoner. Så den indkapsler hjertet af de  stejle, sydvendte terrasser i Valtellina-dalen, hvor druerne modner langsomt i det kølige bjergklima. 

I glasset står vinen med en lys rubinrød farve og en næsten transparent kerne. 
Duften er elegant og luftig, med noter af vilde jordbær, røde kirsebær, tørrede rosenblade og et strejf af citrusskal og knust sten.
På paletten er vinen slank, spændstig og utrolig balanceret. Tanninerne er finkornede og velintegrerede, og den levende syre bærer vinen hele vejen igennem. Frugten er klar og friske med noter af ribs, umodne kirsebær og granatæble – og underliggende toner af urter, tørret te og våde sten. 
Eftersmagen er lang, tør og elegant, med en næsten saltet mineralitet og en diskret bitterhed, som gør den vanvittigt appetitvækkende.

Drik den let afkølet for maksimal friskhed. Perfekt til alt fra charcuteri, til kylling, kalv og svampepasta. Endda også til fisk, hvis den drikkes tilpas kølig. 
Det er også en vidunderlig vin til at nyde uden mad – bare fordi den er så levende i sig selv.

Relaterede produkter

  • Buon Consiglio '16