Ariddu fremviser druen Grillo når den er bedst.
Grillo-druen blev oprindeligt brugt til at fremstille Marsala, den berømte sicilianske hedvin, men i dag er den også anerkendt som en fremragende base for tørre, moderne hvidvine.
I glasset fremstår vinen i en flot strågul farve med grønne reflekser.
I næsen åbner vinen sig med med en forfriskende duftprofil, der primært domineres af den karakteristiske citrusduft fra Grillo-druen. Man fornemmer straks noter af frisk lime, grønne æbler og citron, kombineret med subtile blomsteragtige toner og et strejf af tropisk frugt som ananas. En diskret mineralitet giver vinen en ekstra dimension af friskhed og kompleksitet.
Smag:
På ganen er 2023 Ariddu frisk og sprød med en livlig syre, som er typisk for Grillo-druen. Smagen byder på intens frugtighed med citrusfrugter som lime og citron, blandet med grønne æbler og et hint af tropiske frugter som ananas. Der er også en let krydret undertone og en fin mineralsk præg, der giver vinen en god struktur og en ren, forfriskende finish. Eftersmagen er lang og citruspræget med et strejf af urter.
Denne vin er perfekt som aperitif, men vil også være fremragende sammen med skaldyr, grillet fisk eller lette pastaretter. Gerne en Spaghetti Vongole med massere af friskrevet citronskal.