Følger du en lille idylisk og snoget vej med træer i vejkanten, sat præcis som på en storslået allé, ender du hos Tenuta Tamburnin i Castelnuovo Don Bosco, der ligger ganske tæt på Chieri og Torino i Asti provinsen. Husets historie kan dateres tilbage 18-århundrede og råder i dag over 20 hektar land, hvor af de 9 af dem bruges til deres vinproduktion. Navnet Tamburnin fik huset af dets grundlægger, der var inspireret af trommer, eller trommen - tamburi, der blev brugt til at anspore tropperne til kamp. Siden 2004 er huset blevet drevet af de tre søstre, Elena, Valeria og Claudia Gaidano med hjælp fra ønolog Gianpiero Gerbi, og fra 2017 har markerne været under økologisk konvertering.
Fra huset har vi fået hele seks vine af forskellig art: to røde vine på 100% Freisa, hvor La Giulietta 2018 er frisk, saftig og med en lille snert frizzante idet vinen har ligget på tank. Derimod er Le 3 Seuri 2015 lavet som man ville lave en stor Nebbiolo, den har fået tid på fad og fremstår dyb og kompleks med flotte tanniner. Vi har også fået en Nebbiolo fra den yderst sjældne DOC, Albugnano, der ligger i den højeste del af Monferrato ca. 350 m.o.h.o. Vinen har ligget 12 mån på 20 hl fade, 3 mån på stålfade og 6 mån i flasken før frigivelse. Vi har fået årgang 2016 hjem, der både har frugt, læder og lidt krydrede noter og elegance, tanniner og en flot koncentration. En anden sjælden DOC er Castelnuovo Don Bosco, hvor Tamburnin som bekendt ligger. I denne DOC laver de en rød frisk og let mousserende Malvasia på den meget sjældne variant, Malvasia Nera Lunga, der med sine meget indbydende aromatiske noter, lette sødme og sin 6% alkohol, er som match in heaven til sommerens desserter, specielt dem med bær.
Sidst, og ikke mindst, er der landet to Vermut’er fra Tamburnin. En hvid og en rød. De er begge lavet på Chardonnay, som sammen med største delen af urterne til vinen begge dyrkes på gården. For de to Vermut typer er forskellen blandingen af urter og krydderier, den hvide har bl.a. mynte, malurt, kryddernelliker og ensian, samt ren rørsukker. Den røde har ligeledes ren rørsukker og bl.a. vanille, rabarber, kamille, malurt og ensian, samt karamel for at opnå farven. Nydes afløket og/eller med is og en skive citron eller appelsin.

Links: 

Website

Facebook

Instagram

Produkter fra Tenuta Tamburnin

  • La Giulietta
  • Don Bosco
  • Vermut Bianco
  • Vermut Rosso
  • Albugnano
  • Le 3 Seuri