Mads Kjølby Combo - CJF

12. juli 2019, 19:30

Terroiristen byder denne aften på en koncert med en af landets fornemmeste guitarister Mads Kjølby, og hans kvartet bestående af nogle af de absolut fremmeste musikere i landet.

Mads Kjølby Combo spiller musik fra bandets 3 udgivelser, senest “Unity Station” fra 2015. Gruppen har turneret i bl.a. Rusland og musikken er blevet spillet flittigt på P8 jazz. Musikerne er alle 4 nogle af de mest benyttede sidemen på den etablerede jazzscene, såvel som artister og komponister i eget navn.

Musikken i comboen er mestendels skrevet af kapelmesteren selv, med enkelte afstikkere til 60’er-pop og til den amerikanske Broadway-sangbog.
Med den elektriske og akustiske guitar som melodibærende stemme bevæger vi os i et medrivende jazzunivers, med stor respekt for traditionen og blikket rettet solidt fremad.

Line up:
Mads Kjølby: guitar
Søren Møller: Piano
Morten Ankarfeldt: Bas
Snorre Kirk: Trommer

- Besøg Copenhagen Jazz Festivals hjemmeside