Giacomo Fenocchio Barolo 2016

Vare nr.: R170-16

Fenocchio - Fenocchios barolo uden marknavn er indgangsniveauet til hans barolo-univers. Reelt en enkeltmarksbarolo fra en mark i Monforte kommune beliggende lige over for den berømte Gramolere-mark, men altså uden ret til at anføre marknavn på etiketten. Stokkene er over 30 år gamle og mark- såvel som kælderarbejde er ligeså bæredygtigt, grundigt og kvalitetsorienteret som for de dyrere, navngivne enkeltmarksvine. Fremstilles med ca. 40 dages maceration på stål og derefter 2 års lagring på store, gamle slavonske egefade. 

Smagsnoter:

Lys, transparent rød i klassisk, traditionel nebbiolo-stil. Floral med mynte og eukalyptus-noter i næsen - noter som altid kendetegner denne mark. I munden slank, elegant med tydelig, finkornet tannin. Lang, fokuseret smag med begyndende lakridsnoter.

En vin som formentlig topper i en alder af 10-12 år, men som kan nydes allerede blot den iltes et par timer på karaffel. 

 

Detailinfo

Land:
Italien
Region:
Piemonte
Distrikt:
Barolo
Type:
Rød
Druesorter:
Nebbiolo
Lagring:
2 år på træfade
Maceration:
30 dage
Gæring:
Naturgæring
Certificering:
Ingen
Svovl:
<80-90 mg.
Filtrering:
Ufiltreret

Relaterede produkter

  • Roero Arneis
  • Bussia Riserva '15
  • Barolo Villero
  • Langhe Freisa '18