Handelsbetingelser
Produktinformation
I Terroiristens webshop oplyses varens væsentlige egenskaber; for yderligere oplysninger eller spørgsmål kan du altid kontakte Terroiristen ved at sende en e-mail via kontaktsiden.
Webshoppen holder styr på antallet af tilgængelige flasker af hver vin. Du vil således normalt ikke kunne bestille vine i et antal, som overstiger lagerbeholdningen. Skulle det under behandlingen af din ordre vise sig, at der ved en fejl alligevel ikke er flasker nok på lager til af opfylde din ordre, kontakter vi dig med henblik på at finde en løsning, fx enten ved at reducere ordren eller måske finde et godt alternativ.
Priser
Alle priser er i danske kroner, DKK, inklusive moms og afgifter. Alle priser er dagspriser og opdateres jævnligt.
Leveringsbetingelser
Når du tjekker ud, kan du inden betaling vælge, hvor du vil have vinene leveret. Såfremt du vælger selv at hente vinene i Terroiristen Vinbar, er det fragtfrit. Det samme er tilfældet, hvis du bestiller vin for mindst 995 kr. I modsat fald pålægges fragt alt efter om der leveres til privat- eller erhvervsadresse og med eller uden omdeling. De aktuelle priser fremgår af siden.
Ved bestilling på over 24 fl. henvender vi os med et fragttilbud direkte til kunden.
Hvis den pågældende levering til privatadresse/erhvervsadresse ligger på vores egne leveringsruter, lever vi selv vinene. I tilfældet af dette kontakter vi kunden direkte.
Forsendelsen af varer sker med GLS (privat med omdeling og med afhentning i pakkeshop i nærheden) og Postnord (erhverv). Varerne leveres normalt inden for 3-4 hverdage efter modtaget betaling.
Ved visse tilbud skal du dog være opmærksom på, at der kan være anført særlige betingelser vedr. afhentning og forsendelse. Dette vil fremgå tydeligt af beskrivelsen.
Aktuelt tilbydes alene websalg og forsendelse til danske adresser. Er du bosiddende i Sverige og ønsker varerne sendt, kan dette dog arrangeres. Du bedes i så fald henvende dig til os via kontaktsiden for at høre om fragtmuligheder og priser.
Betalingsvilkår
Du kan vælge at betale ved afhentning i Terroiristen Vinbar og -butik, du kan betale via bankoverførsel, via MobilePay eller kreditkort. Afhenter du selv varerne, vil du udover en ordrebekræftelse modtage en mail, når din bestilling er pakket og klar til afhentning. Ved betaling via bankoverførsel modtager du via mail en faktura med information om bankkonto, hvortil betaling skal ske. Så snart vi har registreret din betaling, sørger vi for at påbegynde behandlingen af din ordre.
Vi gør opmærksom på, at vælger du betaling via bankoverførsel, er transaktionen ikke omfattet af Indsigelsesordningen.
Ved betaling med Visa, Mastercard, Maestro og MobilePay, anvender Terroiristen en betalingsgateway fra Bambora. Alle kortdata sendes krypteret, så dine oplysninger er sikrede. Hvis du betaler med betalingskort, trækkes beløbet først på din konto, når varen er afsendt. Det debiterede beløb vil fremgå af din konto.
Alle priser er i DKK, inkl. moms.
Fortrydelsesret
For levnedsmidler, herunder vin, og varer til husholdningen er der ingen fortrydelsesret ihht. lovgivningen.
Er du alligevel kommet til at bestille noget forkert og opdager det inden afsendelse af vinen, så kontakt os, så vi kan forsøge at finde en god løsning.
Reklamationsret
Modtager du en vare, der mod forventning ikke svarer til det ønskede, skal du, hurtigst muligt efter du har opdaget fejlen, gøre os opmærksom på det via mail eller telefon, så vi kan rette fejlen.
Du har 2 års reklamationsret. Det kan dog være begrænset af en specifik vares holdbarhed. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Dette gælder naturligvis kun, hvis der er tale om en berettiget reklamation, og såfremt manglen ved varen ikke er opstået som følge af slid, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen. Du skal reklamere hurtigst muligt og senest 2 dage efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen. Vi vil i så fald normalt bede dig om at aflevere eller indsende den fejlbehæftede vare, således at vi kan vurdere fejlen. En åbnet flaske fejlbehæftet vin skal således returneres inden for 2 dage med indholdet i alt væsentligt komplet, da vi ellers ikke kan vurdere fejlen.
Aftaleindgåelse
Iflg. dansk lovgivning skal du være minimum 18 år for at købe alkohol over 16,50%. For køb af alkohol under 16,50% skal du være fyldt 16 år. Du skal derfor være fyldt 18 år for at handle i Terroiristens Webshop. Aftaler med Terroiristen indgås på dansk og iht. dansk rets almindelige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb, såfremt du handler på Terroiristen som forbruger.
Persondatapolitik
Vi deler ikke dine oplysninger med tredjepart, når du besøger vores side. Dog anvender hjemmesiden tredjeparts cookies, i det omfang du selv tillader det.
Ved tilmelding til nyhedsbrevet registrerer vi din mailadresse og din accept af at modtage nyhedsmails. Denne bruges ikke til andre formål end udsendelse af nyhedsbreve fra Terroiristen. Vi deler ikke oplysningerne med tredjepart. Du kan til enhver tid selv afmelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket, der ligger i bunden af nyhedsbrevet.
Vi foretager registrering af dine personoplysninger ved afgivelsen af en ordre med det formål at kunne levere varerne til dig. Personoplysningerne registreres hos Terroiristen og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi gemmer ikke kortoplysninger.
Oplysninger afgivet til Terroiristen videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos Terroiristen har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Terroiristen via kontaktsiden.
Vi registrerer følgende oplysninger om dig ved ordreafgivelsen:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Mailadresse.
Firmaoplysninger
Vores juridiske adresse er:
Terroiristen ApS
Dalgas Have 44, 4. tv
2000 Frederiksberg
CVR-nummer: 31052262
Vores fysiske adresse, hvis du vil besøge den fysiske butik for at hente varer selv eller indlevere en vare ifm. reklamation, er:
Terroiristen Vinbar og -butik
Jægersborggade 52
2200 København N