Monastero Trappiste Cistercensi Vitorchiano

 

Historie

Cistenser-nonneklosteret i Vitorchiano i Lazio ganske tæt på grænsen til Umbrien er både hjemsted for nonne-ordenen og et refugium for besøgende, som trænger til en kortere eller længere periodes ro, fred og fordybelse langt væk fra den moderne verdens hastværk, støj og overfladiskhed.

Klosteret er bygget i 1950-erne og har sin egen vinmark, senere udvidet med lejede marker, samt grøntsags-, frugt- og olivenplantager, hvor der høstes de fornødne produkter til opretholdelse af et simpelt liv i klosteret. Som besøgende spiser man de friskhøstede grøntsager sammen ved langborde, vinen serveres i store kander direkte fra tankene og livet er enkelt og godt!

Giampiero Bea, vores ikoniske, umbriske naturvinsproducent, som du kan læse mere om her, hjælper og har hjulpet nonnerne siden starten af 00'erne med vinfremstillingen, mens de selv står for pasningen af markerne, høsten mv.

Terroir

Vitorchiano i Lazio nær grænsen til Umbrien er gammel vulkansk jordbund. Marken er fuld af grå sten (også kendt som ”peperino”) af netop vulkansk oprindelse.

Markarbejde

De 5 hk marker er dyrket økologisk siden 1993 og med et minimum af intervention. Der dyrkes Malvasia, Trebbiano og den for området mindre sædvanlige Verdicchio, samt de tre blå sorter Sangiovese, Ciliegiolo og Merlot. Sidstnævnte blå druer fra en ganske ung mark.

Kælderarbejde

Som nævnt vinificeres med hjælp af Giampiero Bea, som er garant for an naturlig tilgangsvinkel. Der gæres og lagres på ståltanke uden svovl og på den naturlige gær. Der fremstilles bare tre vine, ialt ca. 40000 flasker årligt: En frisk hvidvin med ganske kort skalkontakt, en kompleks orange vin med ca. 2 ugers skalkontakt og en let, elegant rødvin, som er allerbedst serveret let afkølet.

Vinene

Vinene er generelt utroligt mineralske med et stærkt terroiraftryk fra den vulkanske jordbund, har en fin syre og et rustikt, gammeldags præg i bedste forstand. Det er ægte, håndværksprægede vine med karakter! 

Links

Producents hjemmeside

Se mere om livet på klosteret i denne video:

  

Produkter fra Monastero Trappiste Cistercensi Vitorchiano

  • Coenobium 2022
  • Benedic