Burja Estate

Vipava-dalen i det sydvestlige Slovenien er et område med en glorværdig fortid som vinproducerende område. Under det Østrig-Ungarske Kejserriges storhedstid drak man således den hvide vin fra området, Burja - opkaldt efter den storm, som har sin oprindelse i områdets bjerge. Hvidvine har historisk set været områdets fokus - indflydelsen fra Alperne mod nord og Adriaterhavet mod syd skaber optimale forhold for de grønne sorter - og de lettere blå sorter.

Burja Estate er Primoz Lavrencics videreførelse af familiens århundredlange tradition for druedyrkning. Den fædrende gård, Sutor, videreføres nu af broderen, mens Primos har taget nogle af markerne med sig, bygget sin egen kælder og erhvervet nye marker, bla. for at fokusere på den lokale, særegne druesort Zelen, som er næsten uddød.

Terroir

  

Jordbunden består her af Flysch (Ler/kalk og sandsten) af marin oprindelse, skabt dengang Alperne pressedes op af kolliderende kontinentalplader. Stenene er porøse og nedbrydes langsomt over tid og frigiver de mineraler som vinstokkene næres af.

Klimaet er en kombination af Middelhavs-klima, Alpint klima og kontinentalklima med varme, tørre somre og milde vintre - og stærke storme, som Burja eller Bora-en, kaldes.

Lokale sorter har hovedrollen her: Zelen, Malvazija, Laski Rizling, Blaufränkish og Refõsk. Men Primozs passion for vine fra og uddanelse i Bourgogne har fået ham til at eksperimentere med Pinot Noir, som har vist sig at give frremragende resultater her i det, der primært er et hvidvinsklima.

Vindyrkningspraksis

Primoz arbejder uden sprøjtning med pesticider og herbicider i markerne i henhold til økologiske (certificeret) og i stigende grad også biodynamiske (på vej mod certificering) principper.  

Mikroorganismerne skaber den naturlige balance i marken, som er nødvendig for at terroiret kan udtrykke sig og den naturlige gær danne grundlag for en spontan gæring.

Vinifikation

Primoz ønsker at vinifikationen blot skal tjene til at konvertere den kvalitet, der er skabt i marken til vin af høj kvalitet. Der anvendes derfor primært store, gamle egefade til topvinene, som ikke præger vinen med fadaromaer. De hvide topvine gennemgår gæring med skallerne i knap en uge - for at lade terroiriret udstykke sig, nedtone den primære frugt og give mineralsk dybde til vinene. De røde vinifceres dels på samme type store fade (1000 - 2500 liter) dels fra 2014-årgangen på betonæg efter Steiners idéer.

De mindre vine, beregnede på at blive drukket unge, vinificeres på ståltanke med lang tid sur-lie (5-8 måneder).

Vinene

Vinene er på tværs af sorter og stil prægede af Vipava dalens stærke terroir, som giver sig udslag i elegante, kølige vine med stor mineralitet og aromatisk intensitet med god syrestruktur.

Links

Læs mere på Burja Estates egen hjemmeside her.

 Anmeldelse i Børsen af Pinot Noir 2013.

 

Produkter fra Burja Estate

  • Zelen '23
  • Bela '22
  • Stranice '20
  • Noir '22
  • Reddo '21
  • Zorz '20