Terre di Confine

Historie

Terre di Confines kun 1 hk ligger i området Candia dei colli Apuani nær de to byer Monteverde og Montegreco i Toscana. Terre di Confine er et nyt hus skabt af Giulia Marangon, en ung producent opvokset i Ligurien, der har slået sit navn fast som vinmager, bl.a. for Stefano Amerighi Syrah i Cortona og vores gode veninde Giovanna Morganti i Castelnuovo Berardenga, Chianti Classico.

I Candia dei colli Apuani skaber hun højkvalitets vine fra gamle marker bygget op som terraser for foden af Apuan Alperne og med udsigt udover det Tyrrhenske Hav. Navnet, Terre di Confine, refererer til markernes beliggenhed på grænsen mellem Ligurien og Toscana.

Terroir

Stokkene vokser i en jordbund sammensat af kalksten og kiselholdig ler og er mlm. 40 og 80 år gamle. Druesorterne er mange, hvor både nationale som internationale gør sig gældende, og der arbejdes gennemgående med field blends på begge vine.
Den hvide/orange laves på Vermentino Bianco, Albarola, Moscato Giallo, Trebbiano Rosa og Malvasia, og den røde på Vermentino nero, Syrah, Sangiovese, Bonamico og Barbarossa.

Markarbejde

I marken er Giulias filosofi at arbejde så bæredygtigt og skønsomt med naturen, og dermed bevare jordens egne ressourcer og forbedre dens mikroklima. Hun bruger naturligvis ikke syntetiske, kemiske produkter eller kunstvander for den sags skyld.

Kælderarbejde

Kælderen, der for i øvrigt ligger i Ligurien, har for begge vine flere ensartede og gennemgående træk: al gæring sker naturligt, ingen af vinene er klaret, ingen af vinene er filtreret og de gærer og lagrer begge på gamle egetræsfade og ståltank.
For den hvide benytter Giulia sig af 3 forskellige høsttidspunkter (1) lidt for tidlig, 2) moden, 3) let overmoden), samt 3 forskellige vindikations stilarter.
For den røde er der en høst (fuld moden) og gæring/maceration med hele klaser.

Vinene

Vinene, der findes i et stærk begrænset antal i Danmark og i det hele taget, laves der ca. 1990 flasker hvid og ca. 900 flasker rød af.
“Vinen skal være et produkt, der repræsenterer identiteten af territoriet, af mikroklimaet og af de druesorter, der dyrkes på stedet. Og samtidig afspejle de forskellige karakteristikaer for på pågældende årgang” (Giulia Marangon).

Produkter fra Terre di Confine

  • Lincontro '21
  • Lintero '21