De Fermo

Nicoletta de Fermos familie har dyrket vin i Abruzzo siden slutningen af 1700-tallet, men før hun mødte sin nuværende mand Stefano, lå produktionen af vin stille. Han blev imidlertid grebet af gårdens og familiens historie og besluttede sig efter at være gået på opdagelse i gårdens kældre og fundet gamle, ubenyttede cementtanke i glemte, aflåste rum, for at genoplive produktionen. Ambitionen var nu at producere vine af højeste klasse - og med Valentini som nabo i Loreto Aprutini, var det oplagt at benytte den gamle mester som mentor. Stefano besluttede sig for, som væsentlige midler til at opnå det ønskede kvalitetsniveau og udtryk, at anvende biodynamiske metoder til dyrkningen, spontangæring og lav svovlning for at opnå det mest autentiske udtryk af terroiret. Der er i alt 17 hektar beplantet med både vinstokke og olivenolie samt korn. Produktionen er dog endnu ganske lille og kommer ikke over 35000 flasker årligt.

Terroir

Loreto Aprutino er anerkendt som et af de bedste områder, særligt de højtbeliggende marker på bakkerne omkring landsbyen, hvor ventilationen er god og højden bidrager til et køligt klima. Jorden består af ler og limsten.

Markarbejde

Biodynamikken er et valg, som er vigtigt for Stefano, som imidlertid ikke gør meget væsen af det. Som han siger, så taler man ikke så meget om biodynamik, hvis man har forstået, hvad det handler om. Men det gennemsyrer arbejdet i markerne og synet på og respekten for naturen. Det græs der står imellem stokkene og korn omkring markerne er med til at sikre den biodiversitet, som er en vigtig forudsætning for sunde, stærke afgrøder, der ikke behøver kemisk hjælp til at bekæmpe sygdomme og insektangreb.

Kælderarbejde

I kælderen er målet at bevare den høje kvalitet af druerne og lade den færdige vine udtrykke sin oprindelse. Dette sker ved anvendelse af fadlagring på store, ældre egefade eller cementtanke. Macerationen varer fra få dage få de vine, som skal drikkes hurtigt til adskillige uger for topvinens vedkommende. Selv rosé-en lagres her knap et år på store fade for at nedtone den meget frugtige karakter, som den unge vin har, og fremelske en dybere, mere kompleks, terroir-drevet vin.

Vinene

Resultatet af det kompromiløse arbejde i marker og kældre er vine, som er umådeligt friske, syrefaste og fuldstændigt uden den tit næsten overdrevent sødmefulde frugt, som kendetegner de fleste vine fra Abruzzo i dag.
Rosé-en har opnået status blandt Italiens bedste og den hvide Pecorino er en stor, stram hvidvin til lang lagring med henblik på at udfolde det betydelige fulde potentiale.

Læs mere på producentens egen hjemmeside.

 

 

Produkter fra De Fermo

  • Don Carlino '22
  • Launegild '21
  • Launegild '22
  • Concrete Bianco '23
  • Concrete Rosso '21
  • Prologo '17
  • Prologo '18
  • Prologo '20
  • Le Cince '22
  • Concrete Rosato '23