Giuseppe Nada Barbaresco CasMar Riserva 2016

Vare nr.: R236-16

Giuseppe Nada - CasMar er en sammentrækning af Casot og Marcarini, Nadas to marker i Treiso. Barbaresco Riserva er i denne årgang fremstillet af de bedste druer fra begge marker - for at skabe en komplet vin med Casots dybde og Marcarinis elegance og finesse. 

Fremstilles med 75 dages maceration som i de helt gamle dage og lagres derefter op mod 4 år på 1000-3000 liters gamle, fade af slavonsk eg. 

Smagsnoter:

Nadas riservaer er altid en lille produktion af det absolut bedste druemateriale, man har frembragt i den givne årgang, høstet fra de ældste stokke. Her opnås et ekstraniveau af dybde, kompleksitet og lagringsevne i forhold til de almindelige standard barbarescoer. 

I 2016, den store årgang, er CasMar intet mindre end en stor vin i svøb: Dyb, glinsende, transparent farve. En næse, der først viser klassisk rosenduft og dernæst udfolder sig mere og mere i glasset med krydderurter og fennikel. I smagen viser den unge florale nebbiolo sig igen for kort efter at folde sig ud med en stor frugtintens, fyldig mund. Stor balanceret længde med flot frugt/syre balance. En vi der vil udvikle sig i 15 år fra høståret. 

Detailinfo

Land:
Italien
Region:
Piemonte
Distrikt:
Barbaresco
Type:
Rød
Druesorter:
Nebbiolo
Lagring:
1 år på 1.000 l. + 2 år på 3.000 l. + 1 år på fl.
Maceration:
2 1/2 mån.
Gæring:
Spontangæring
Certificering:
Ingen
Svovl:
60 mg.
Filtrering:
Ufiltreret

Relaterede produkter

  • Langhe Riesling
  • Barbera d'Alba
  • Langhe Nebbiolo
  • Barb. Casot 2018
  • Dolcetto d'Alba
  • Casot Ris. '15
  • Barbaresco Marcarini