Anzivino
Anzivino fremstiller klassisk Gattinara efter metoder, der minder om dem, de traditionalistiske barolo-producenter benytter: Lang tids spontangæring med skindet på træ (ca. 40 dage) og lagring 2 år på store, gamle træfade inden afsluttende lagring på flaske inden frigivelse.
Smagsnoter:
Dybtfarvet, tenderende til rødbrun, begyndende udviklet farve. I næsen en moden nebbiolos komplekse karakter med lakrids, læder og en våd sten-note. I smagen fyldig, intens og kompleks med frisk frugtsyre og modne tanniner. Lidt lettere end de fleste baroloer, men med stor struktur og lagringsevne. Forventes at toppe efter ca. 10 år med yderligere op mod 5 år på toppen. Bør ligesom barolo iltes i god tid før servering for at åbne den.