Fulvio Bressan viser hér et levende bevis på den gamle friulanske druesort Schioppettinos potentiale, når den rigtig får lov til at udfolde sig!
Vinen fremstilles udelukkende på druer fra gamle, lavtydende stokke i Farra d’Isonzo, dyrket efter økologiske og biodynamiske principper. Druerne håndhøstes sent for optimal modenhed og selekteres omhyggeligt.
Gæringen sker spontant med indfødte gærstammer og efterfølges af en usædvanligt lang maceration på op til 35 dage i ståltanke. Herefter lagres vinen min. 2 år på store, neutrale egetræsfade, hvor den modner langsomt "sur lie" med regelmæssig bâtonnage.
Flaskningen foregår uden klaring eller filtrering, med minimal svovltilsætning. Vinen får yderligere flaskemodning inden frigivelse.
I glasset fremstår vinen med en mørk rubinrød farve, med violette nuancer i kanten.
Næsen er super kompleks med drue-karakteristiske noter af sort peber og skovbund. Efterfølgende åbner vinen sig op med noter af mørke kirsebær, brombær, slåen, urter, lakrids og sort te.
I munden viser den en bemærkelsesværdig balance mellem friskhed og struktur. Tanninerne er fine og velintegrerede, med en let rustik kant, der understøtter vinens markante personlighed. Den levende syre løfter frugten og giver vinen energi og længde. Smagen følger næsen med modne mørke bær, tørrede blomster, peber og jordede noter, og afslutningen er lang, krydret og mineralsk!
Drik den i store glas, gerne dekanteret en time i forvejen.
Den er et glimrende match til vildt, svamperetter, lagrede oste og braisering retter.
Eller prøv måske at lav et frækt peber-match, og drik den til en seriøs omgang Cacio e Pepe (og spar ikke på peberen, eller osten!).