Bressan Carat 2020

Vare nr.: H180-20

Friulansk orangevin med sjæl!

Carat er en vin, der ikke gør væsen af sig med volumen, men med dybde og kompleksitet.

Vinen er et klassisk friulansk blend af Friulano, Ribolla Gialla og Malvasia.
De håndhøstes fra gamle vinstokke på kalk- og sandstensrig jord, og vinificeres med skindkontakt i næsten en måned. Det giver en hvidvin med farve, struktur og karakter, der placerer den i kategorien orangevin – men uden at miste elegancen.
" Min svigermor bryder sig ikke om orangevin.. Men Carat elsker hun! " - Nicolai, Terroiristen. 

I glasset er der en dyb, gylden ravfarve med varme nuancer og let uklarhed.
Duften er kompleks med noter af tørret abrikos, appelsinskal og vilde blomster, dernæst mandler, salt og salvie.
I munden er vinen både fyldig og struktureret, men uden at være tung. Den har en naturlig tekstur fra den lange maceration på skallernel, som giver en let, tør tanninfornemmelse og et fast greb i munden. Frugten er moden og afrundet med noter af stenfrugt, tørret citrus og urter, mens syren løfter det hele og holder balancen. Eftersmagen er lang, blidt krydret og præget af en elegant bitterhed. 

Carat kræver ikke nødvendigvis mad, men trives særligt godt sammen med rige retter som; Grillet fisk, stegte svampe, fjerkræ, faste ost el. pasta med safran, græskar eller nødder.

Prøv den til en Friulansk klassiker som Gnocchi di zucca con ricotta affumicata ( græskar Gnocchi med røget ricotta). 

Detailinfo

Land:
Italien
Region:
Friuli - Venezia Giulia
Distrikt:
Collio
Type:
Orange
Druesorter:
Ribolla Gialla, Tocai Friulano, Malvazija
Lagring:
ca. 3 år i 225 l. og 2.000 l. fade med gæren (Sur lies)
Maceration:
1-2 dage
Gæring:
Naturgæring
Certificering:
Ingen
Svovl:
20 mg.
Filtrering:
Ufilteret

Relaterede produkter

  • Verduzzo '20
  • Schioppettino '18
  • Ego '18